Vores historie
Hej!
Vi er et (voksende) team på 10 serieiværksættere, ingeniører og designere fra Norge. Vigtigst af alt, så har vi alle en forkærlighed for planter og indendørs landbrug.
Auk er resultatet af vores egne behov
Auk startede som et frø i virksomhedens grundlægger Marius Abels hoved. Han er opfinder, og var (og er stadig) interesseret i at dyrke sine egne urter og grøntsager. Men efter at have prøvet hvert eneste produkt på markedet, var der ingen tvivl: de eksisterende systemer var enten for enkle og brugte kun vand eller alt for komplicerede og svære at bruge. Udfordring accepteret!
EverGrow™-systemets oprindelse
Herfra slog Auk-konceptet rod. Marius ville udvikle en teknologi, der var fuldt automatiseret, super nem at bruge og som sikrede løbende udbytte af afgrøder. Målet var et sikre en konstant forsyning af friske urter, salater og grøntsager, der bliver ved med at vokse. Den tekniske løsning som vi kalder for EverGrow™-systemet var født.
EverGrow™-systemet er baseret på 3 primære koncepter, der arbejder sammen som var de skabt til det:
- Næringsblanderen
- Det fulde spektrum af LED-lys
- Vandingssystemet
Sammen formår disse tre dele at skabe de ideelle forhold. Næringsblanderen blander de rette næringsstoffer, så dine planter altid har de 14 grundmineraler de skal bruge. Derudover kan man fylde på med næringsstoffer, så planterne aldrig bliver sultne og i princippet kan blive ved med at vokse ’for evigt’ (derfor ’Ever’ i EverGrow).
For at sikre en lang levetid, justerer LED-lysene deres intensitet og farve alt efter hvad du dyrker. Lyset er næsten ligesom en højere magt: det kan fremme eller forhindre blomstring. Og det kontrolleres alt sammen af Auks hjerne, der overvåger forholdene og bestemmer hvornår der skal vandes eller tilføres næringsstoffer.
Med EverGrow™-systemet, skaber Auk så perfekte forhold som muligt for sine indbyggere, så de kan trives.
Prototypen begynder
Til at starte med, bevægede produktets og teknologiens design sig i mange forskellige retninger. Der blev testet vægsystemer, skuffevarianter og diverse tekniske løsninger. Auk er fyldt med elektronik, software og helt nye mekaniske løsninger – og det var svært at finde en designløsning, der både var pæn og nem at fremstille.

Den største tekniske udfordring: næringsblanderen
Planter har vidt forskellige næringsmæssige behov alt efter type og alder. Derudover er spiselige planter, såsom urter og salat, ekstrafølsomme overfor fejlernæring.
For at overkomme denne forhindring, var vi nødt til at skabe et system, der tilrettelagde sig efter hvad der blev plantet – et system, der gav forskellige næringsstoffer til forskellige planter. Dermed kom næringsblanderen til verden – et elektromekanisk system, der blander diverse næringsstoffer.
Til at starte med, var næringsblanderen baseret på sprøjter, inden vi til sidst landede på det nuværende koncept med motorer og arme, der doserer næringsstoffer fra tre forskellige kapsler.


Dette system gjorde det derudover muligt at lave genopfyldelige kapsler, så planterne aldrig løber tør for næringsstoffer. Resultatet er et system, der kan passe planterne langt ud i fremtiden.
Plantelys, der efterligner naturen
Næringsbehov er ikke det eneste, der varierer fra den ene plante til den anden. De har også forskellige lysbehov. I naturen følger planterne årstiderne, og de bruger dagens længde og lysets farve til at vide hvornår de skal blomstre. Med denne viden har vi udviklet vores eget plantelys med et fuldt farvespektrum, der justerer farve, lysstyrke og tidscyklus alt efter planternes behov.
Auk giver for eksempel planterne et varmere (mere rødt) lys, der fremmer blomstring, når du dyrker tomater og chilier. Med det fulde farvespektrum, kan vi også simulere solopgang og solnedgang, hvilket har en positiv indvirkning på planterne (og så er det for øvrigt også meget cool).
Konceptets tur over målstregen
Efter flere timers, dages og års konstant forbedringsarbejde, var vi endelig i hus med Auk – den nye, revolutionære indendørshave.

Opsætning af produktionen
Da konceptet var færdigt, satte vi gang i produktionen. Helt fra start, var vores plan at fremstille Auk lokalt. Det er dyrere, men det sikrer højere kvalitet og lavere udviklingsrisici, hvilket især var vigtigt for os til at starte med.
Derudover ville vi fremstille Auk i miljøvenlige materialer, og vi anvender nu biokomposit plastik med 30% alger for at minimere vores miljøbelastning. Vi anvender så vidt som muligt lokale råvarer.


Forudbestilling overgår alle forventninger
I 2020, lagde vi ud med en enkel forudbestilling af Auk i Norge. Salgstallene eksploderede, og vi indså hurtigt at Auk havde potentiale. Ikke nok med at vi fik masser af kunder, så modtog vi også mange beskeder fra detailhandlere i hele landet, der gerne ville tilbyde Auk til deres kunder. Til alle jer, der forudbestilte Auk som de allerførste – af hjertet tak!
Levering af forudbestilte produkter og ny kapitalrejsning
Efter diverse corona-forsinkelser og midt i en global fragt- og råmaterialekrise, begyndte vi at sende Auk ud til vores kunder i maj 2021. Alle vores forudbestilte produkter var leveret inden september 2021, og lige nu vokser Auk i flere tusind norske hjem!
På samme tid, rejser vi kapital fra velkendte norske investorer. Denne kapital anvendes nu til at styrke teamet, sikre vores forsyningskæde og udvide tilbuddet til dig som kunde.
Fremadrettet sigter vi efter at opskalere virksomheden og vores udbud. Der kommer nye frø, nyt tilbehør og masser af guides. Det vigtigste for os er at du lykkes med at dyrke dine egne afgrøder – vi sørger for at det kan lade sig gøre!
Auk bliver international – med nye mennesker, nye funktioner, forbedrede materialer og nye farver
Efter vores succesrige lancering i Norge, tilbyder vi nu Auk på det europæiske marked – med adskillige nye forbedringer:
- Nyt, mere bæredygtigt plastik: biokomposit med 30% naturlige alger fra Skandinavien
- Ny funktion: Dæmp lyset for en varmere, mere hyggelig vibe
- Nyt materiale: Valnøddetræ
- Nyt, endnu klogere (!) vandingssystem
- Og diverse andre forbedringer.
Vi er i vækst – lige nu er vi 10 (+ vores kontorhund), og i løbet af de kommende måder, vokser alle vores teams med adskillige nye planteentusiaster. Det er en underdrivelse at sige at vi glæder os til at se hvad fremtiden har at byde på. Vi er klar!
Det kan du gøre med det samme:
Sidder du tilbage med flere spørgsmål, kan du besøge vores supportcenter for at lære mere om hvordan man bruger Auken.
Vil du gerne i gang med at bruge Auk, kan du få din her.
Tak fordi du besøgte vores hjemmeside (og læste helt herned!)
Venlig hilsen,
Auk-teamet